Naughty Alchemist er et nyt dansk skønhedsmærke udfordrer de nuværende standarder på markedet for naturlige skønhedsprodukter med sit åbne in-house Apothecary Lab - det første af sin slags i Skandinavien!
Det er værd at fejre, at naturlig, økologisk og bæredygtig skønhedspleje er blevet et bevidst valg for flere og flere forbrugere. Desværre er det hastigt voksende marked for naturlige skønhedsprodukter præget af en varierende kvalitet, når det kommer til ingrediensernes effektivitet, renhed og bæredygtighed. Dertil kommer en stor uigennemsigtighed for forbrugeren. Selv en økologisk certificeret ingrediens kan være fattig på næring på grund af bl.a. lange forarbejdnings-processer, som svækker plantens oprindelige kraftfulde og plejende egenskaber.
Naughty Alchemist er sat i verden for at skabe en større bevidsthed om kvaliteten af naturlige ingredienser og ændre den måde, vi ser på naturlige skønhedsprodukter. Som det gælder for den mad vi indtager, bør skønhedsprodukter også være rene, friske og næringsrige.
Rodfæstet i dyb ekspertise i naturlig hudterapi og skønhedsbehandlinger - og med kompromisløshed og ufravigelige standarder - forpligter Naughty Alchemist sig til at levere det højeste niveau, når det kommer til produkternes renhed og effektivitet.